FAMILIECOACHING
Sammen finder vi vej gennem det svære
Jeg tager udgangspunkt i de problemstillinger, der udfordrer netop jeres familie. Når I sætter jer selv i spil og fortæller om jeres udfordringer, finder vi en vej sammen.
Hvordan kan familiecoaching hjælpe mig og min familie?
- Styrke jeres families relationer gennem samtaler om jeres udfordringer. Hvad fungerer ikke? Hvad skal være anderledes?
- Se på specifikke problemstillinger i forhold til jeres barn eller teenager — bl.a. ved at "oversætte" det der bliver sagt. Hvad er budskabet?
- Hjælpe jeres barn eller teenager, hvis det er overbekymret eller har angst. Hvad har jeres barn/teenager brug for?
- Hjælpe i en akut situation — fx hvis barnet, teenageren ikke vil i skole. Hvordan kommunikerer I med skolen? Og med jeres barn/teenager?
- Gøre det nemmere at tale om skilsmisse — f.eks. rådgivning om samvær, jeg kan også hjælpe jer med at lave en samværsaftale.
- Hvad kan gøres anderledes? Hvad ser du barnet/teenageren gøre — hvad gør du selv?
- Hvordan dit barn/teenager reagerer på fx skæld ud, trusler eller dårlig stemning.
- Hvordan løser I konflikter hjemme hos jer? Virker det?
- Hvor er dit barn i forhold til sin udvikling?
Nærværende og intensiv coaching, med fokus på processen i samtalerne fremfor at finde en hurtig løsning.
Min rygrad er min lange erfaring indenfor børne- og familieområdet, hvor jeg har arbejdet meget bredt — med små børn, børn med særlige behov og senest med skolebørn som børnehaveklasseleder. I disse jobs har jeg haft mange samtaler med både forældre og børn.
Et coachingforløb kunne se sådan ud
Til den indledende samtale fortæller én eller flere af jer om jeres problemstilling.
Vi undersøger familiens relationer og dynamik og aftaler, hvad der evt. kan ændres.
Ved næste samtale følger vi op på, hvad der er sket siden sidst.
Derefter vurderer vi, om der er brug for en samtale mere — fysisk, på Skype eller mobil.
Alle familier er forskellige, og derfor foregår samtalerne også forskelligt.
Cases fra min praksis
Hvorfor vil mit barn ikke i skole?
Nikolaj går i 1. klasse. Lige siden skolestart har der været udfordringer, og efter sommerferien har han været svær at få afsted i skole. Han fortæller ikke så meget derhjemme, men i skolen siger han, at han keder sig, og at han synes, det er meget svært at sidde stille. Skolen er udfordret, fordi Nikolaj forstyrrer meget i timerne. Hans mor er frustreret, hun har haft møder med skolen, presset Nikolaj og brugt både trusler og belønning — uden held.
I denne case viste det sig, at Nikolaj var kommet lidt for tidligt i skole og ikke havde den modenhed, der skulle til for at kunne indgå i klassen på skolen. Jeg tager altid udgangspunkt i hele familien og spørger fx: Hvad foregår der på skolen? Kender vi grunden? Hvordan tales der om skolen derhjemme? Hvordan er samarbejdet med skolen? Ved at spørge ind til alt det, der omgiver barnet, sætter jeg gang i refleksioner hos forældrene, så de kommer tættere på en løsning i samarbejde med skolen.
Hvorfor har mine børn så mange søskendekonflikter?
Far laver mad og er alene med sine to børn på 3 og 5 år. Inden længe er de i fuld gang med en vild leg. Pludselig skriger lillebror, og far kan se, at de tumler rundt på gulvet i en konflikt om noget legetøj. Børnene er trætte, og far ligeså. Far griber ind og skælder storebror ud med ordene "du er den store, du burde vide bedre, hvorfor kan du ikke opføre dig ordentligt?"
Søskendekonflikter findes i alle familier — det er et dagligdags livsvilkår. Det handler ikke om, hvorvidt der er konflikter, men hvordan vi agerer i dem. Her kommer far i sine følelsers vold og blander sig egentlig i noget, han ikke har været en del af. Søskende har deres eget økosystem, og det er sundt at lade dem løse deres egne konflikter selv. Hvis vi gerne vil gribe ind, er det en god idé at gøre det nænsomt og med blik for, at der altid er to om konflikten.
Har mit barn angst?
Olivia går i 4. klasse og skal gå alene hjem fra sin klub, klokken er 4, og det er allerede ved at blive mørkt udenfor. Olivia er bange for mørket, og i det sidste stykke tid har hun været bange for at gå hjem selv. Hun ringer efter sin far, som må gå fra arbejdet for at følge hende hjem. Far kan ikke forstå, hvad der er at være bange for, og det er også svært for Olivia at forklare. Senere den aften kan hun ikke falde i søvn og er sikker på, der er en farlig mand udenfor. I den kommende tid stiller Olivia mange spørgsmål om, hvad der kan ske i mørket, og hun vil også gerne have, at der er en, der går med hende på toilettet, når mørket er faldet på.
Angst begynder ofte med nogle situationer, hvor barnet ikke vil samarbejde om nogle dagligdags ting, dette kan f.eks. være at gå alene, være alene på værelset eller falde i søvn. Barnet bliver overbekymret, hvilket kan udvikle sig til angst. Her er det godt at få klarlagt: Hvor meget fylder disse bekymringer? Hvor voldsomme er barnets tanker? Hvor meget styrer det familien? Et overbekymret barn har brug for hjælp fra sine forældre til at berolige sig og skabe overblik. Bliver angsten styrende, er det vigtigt at opsøge hjælp.
Få 30 minutters gratis familiecoaching
Ring med det samme og få en halv times familiecoaching nu! Sidder jeg i en session, går den på telefonsvarer. Indtal navn og nummer, så ringer jeg tilbage inden for 24 timer.
Ring 31 37 15 12Find vej til en roligere familiehverdag
Familiecoaching
Jeg tilbyder coachingforløb til familier, som har brug for forandringer i deres relationer.
Priser
Enkle og gennemsigtige priser, som er til at betale. Se priserne og bestil din første tid.
Har du spørgsmål til, hvorvidt jeg kan hjælpe?
Du får svar inden for 24 timer på hverdage.