CASE Hvorfor vil mit barn ikke i skole?

Det er mandag og Nikolaj vil ikke i skole, han går i 1. klasse. Lige siden skolestart har der været problemer i skolen, Nikolaj har haft svært ved at følge skoledagen i hele 0. klasse og efter sommerferien, har det været et problem at få ham ud ad døren. Nikolajs mor er træt, hun føler hun har prøvet alt, holdt møder med skolen, presset Nikolaj til at komme ud ad døren, truet med at tage hans iPad den hvis ikke han tager sig sammen, prøvet med belønning hvis nu han gerne vil afsted, men hun synes ikke rigtig der er noget der har virket og hvad nu? Nikolaj er ellers en sød og dejlig dreng, men han er bare ikke vild med at gå i skole.

Der er rigtig mange børn og forældre der stå med denne problemstilling og føler de har prøvet alt. Lige i denne case viste det sig at Nikolaj nok var kommet lidt for tidligt i skole og derfor ikke havde den modenhed der skulle til for at klare hverdagen på skolen. Dette fandt man desværre ud af efter skolestarten hvad så nu?

Selvom vi gene vil have at vores børn passer ind i de dertil indrettede rammer såsom skolen, sker det ikke altid og det er meget frustrerende som forældre at stå og se på sit barn der ikke trives, men er der en løsning på det?

Jeg kender til mange af disse problemstillinger og har haft mange forældresamtaler, hvor vi sammne har fundet en vej. Her tager jeg altid udgangspunkt i hele familien og tager bla. fat i følgende spørgsmål; hvad er status i familien? Hvordan bliver der talt til hinanden? Hvordan tales der om skolen og om/til det pågældende barn? Hvad er det barnet prøver at sige? Hvad foregår der på skolen? Hvordan er samarbejdet med skolen?

Ved at spørge ind til alle de ting der omgiver barnet, får jeg mulighed for sætte gang i refleksioner hos forældrene, som derved kan komme tættere på en løsning sammen med barnet.

CASE Hvorfor hører mit barn ikke efter og kalder mig grimme ting?

Det er eftermiddag hjemme i familien og der er pres på med to trætte børn i stuen. Mor skal lave mad og har derfor ikke mulighed for at være tilstede i stuen, så inden ret længe er der en konflikt i gang som foregår højlydt i stuen. Da moren kommer ind i stuen, ser hun Elias sidde ovenpå lillebror og slå ham i hovedet. Hun beder hm om aat holde op, men svarer bare ved ”det skal du ikke bestemme, du er dum”. Mor bliver helt kold indeni, hun kan mærke raseriet boble, hvorfor skal han tale sådan, det er simpelthen for meget. Hun reagerer ved at råbe ad Elias ”Stop så og lad din lillebror være, hvorfor skal du altid slå og tale grimt”. Elias stopper, men kigger ned da han går forbi moren og vil ikke tale med hende.

Kan du nikke genkendende til at dine børn slås? Det kan de fleste og søskendekonflikter eksisterer i alle familier og dem skal der være plads til. Men når det er sagt, skal vi kunne være i huset allesammen og der er ingen der bryder sig om at blive talt grimt til. Ofte er det en ond cirkel, barnet svarer hårdt tilbage, mor bliver bebrejdende og giver også en hård reprimande. Men, hvad var det egentlig Elias ville og hvordan kan vi som forældre tackle søskende konflikter uden at blive dømmende og bruge hårde ord?

CASE Har mit barn angst?

Sommerferien er slut og Olivia skal starte i klub, hun går nu i 4. klasse. Olivia har stillet mange spørgsmål om klubben i sommerferien, hvor mange børn mon der er? Hvem er de voksne? Hvornår bliver hun hentet? og hvad tid? Da indkøringen er slut, skal Olivia til at gå alene hjem om eftermiddagen, men det vil hun simpelthen ikke. Mor og far prøver at overbevise hende om at det er helt ufarligt og at alle de andre børn går alene hjem om eftermiddagen, men det overbeviser ikke Olivia- hun nægter at gå hjem selv, hun vil hentes. Efter et stykke tid på denne måde, kan Olivia ikke falde i søvn om aftenen og vil gerne have der er en voksen ved hende til hun falder i søvn. Begge forældre føler sig nu rigtig stressede og reagerer ved at prøve at presse Olivia til både at gå hjem selv og også at falde i søvn selv, men lige lidt hjælper det.

Jeg ved at mange forældre kan nikke genkendende ovenstående case. Det starter gerne med at barnet stiller mange spørgsmål til en ny kommende situation og herefter tager det gerne form som en overbekymring og kan udvikle sig til en angst hos barnet.

Alt efter hvor langt barnet er med sin overbekymring eller angst er der flere muligheder for at hjælpe hele familien i den pågældende situation. Har kan det være godt at få klarlagt, hvad er der i spil for barnet her? Hvad er det barnet er bekymret for? Hvor meget styrer det familien? Hvordan forholder familien sig til barnets reaktioner? Der findes eksempelvis Monstermanualen, der kan guide hele familien gennem barnets overbekymring/angst.