Hvis vi ser på opdragelse gennem tiden herhjemme i Danmark vil den overvejende være baseret på det gamle børnesyn. De voksne bestemte og børnenes ansvar var; at makke ret når de voksne havde bestemt. Man skulle respektere de voksne og for at håndhæve respekten så at sige krævede det, til tider, en stor magtudøvelse fra den voksnes side. Denne magt blev ofte udøvet ved fysisk afstraffelse, skældud og en meget hård tone over for børnene.
Gennem tiden har vores syn på forholdet mellem forældre og børn ændret sig en del og på den måde også vores opfattelse af opdragelse. I 1997 blev revselsesretten ophævet og det blev helt og aldeles forbudt at slå sine børn, heldigvis.
Men hvad har vi så kunne sætte i stedet for? Det er et vedvarende og også tidssvarende spørgsmål som både vi som fagfolk og mange forældre har stillet og stadig stiller sig selv. Det oplagte begreb til at beskrive det gamle børnesyns modstykke er, at kalde det det nye børnesyn. I det nye børnesyn er forældre og børn ligeSINDEDE, bemærk IKKE ligestillede for det ville sætte de voksnes muligheder for vejvisning helt til vægs.
I dag ved vi godt at det ikke virker at råbe meget højt og vedvarende af vores børn og det er nu også bevist at skældud oftest har den modsatte effekt end tiltænkt.Der hvor vi gerne vil have barnet til at samarbejde sker det ofte det modsatte når vi taber kontakten og sætter hårdt mod hårdt.
Selv om de fleste forældre slet ikke kan lide at skælde ud er det en metode som hænger sejlivet ved i mange familier og hvorfor mon det? Når jeg har forløb heroppe giver forældre udtryk for, at det kan være svært at finde et lige så godt alternativ der virker.
De fortæller også at der kan være et stort kontroltab ved ikke at sætte sig i respekt og udøve sin “magt” som forælder. Mange forældre vil tillige kunne "trække gamle erfaringer" op af rygsækken med den opdragelse de selv har fået som har lænet sig op ad det gamle børnesyn. Det kan være super svært at give noget videre vi ikke selv har fået. Nogle af os fra 80 erne kan sagtens sidde og grine af hvordan der blev kæderøget i bilerne med os på bagsædet som ikke engang var spændt fast... Men når vi har grinet færdig, mindes vi nok også at ingen var interesserede i hvordan det så var at blive kvalt omme på det bagsæde, for der blev ikke spurgt ind til det. I det tilfælde, og en hel masse andre, var forældre og børn ikke ligesindede, de voksne bestemte og børnene rettede ind og ingen blev spurgt.
Og det er nok her den store forskel ligger på det nye og det gamle børnesyn og jeg tænker at det giver god mening at bevæge sig væk fra, at barnets vilje ligger i de voksnes lommer (eller tobaksos...) og hen til at børn trods alt også er en slags mennesker med rettigheder.
Lad mig give et par eksempler på forskellige børnesyn herunder:
Det er mandag eftermiddag hjemme i Mads familie. Mads er 16 år og bor hjemme sammen med sin mor, far og lillebror på 14. De har ofte mange konflikter over hverdagsting i familien og tonen bliver hurtig hård i hjemmet. Mads far er kommet hjem og kommer ind på Mads værelse, han sidder og laver lektier “har jeg ikke sagt til dig 1000 gange at du skal tømme opvaskemaskinen og rydde op efter dig på badeværelset?” Mads kigger op
“jo”
“jeg siger det jo til dig hele tiden og alligevel glemmer du det, hvad er der galt med dig?”
Mads krymper sig lidt, han er træt af altid at blive skældt ud, han synes egentlig han gør det han bliver bedt om, men det er aldrig godt nok.Han taler ikke rigtig med sine forældre om det, for ender det altid i et skænderi.
Det er aften og Vilma skal ud og have børstet sine tænder, hun er 5 år og bor sammen med sin mor, far og storesøster på 7 år. Der er ofte roligt hjemme i familien men der kan også sagtens være konflikter. Vilmas mor gentager at hun skal gå ud og børste sine tænder, men det vil Vilma ikke, hun løber lidt rundt og sætter sig så ved tv et. Vilmas mor kommer over til hende og sætter sig ved hende “Vilma, vi skal have børstet dine tænder nu, skal jeg gå med dig derud og hjælpe dig lidt?” Vilma finder de sidste kræfter frem og råber "NEEEJ" Mor kigger lidt træt på Viola men vælger at trække vejret en omgang mens hun siger "det skal vi så nu tger jeg dig i hånden og så hjælper jeg dig" De får børstet tænderne og violas mor har en god ro i maven over konflikten ikke udviklede sig yderligere.
Det jeg tit oplever heroppe i min praksis er, at de fleste forældre egentlig gerne vil have et godt og tillidsfuldt forhold til deres børn. Men jeg oplever samtidig, at det kan være svært at finde de rigtige værktøjer frem, når konfliktniveauet stiger og vores værktøjskasse er lidt tom. Lige kan det virke genkendeligt at finde “den gamle hammer” frem og køre afsted med trusler, råben og skæld ud. Herefter bliver konfliktniveauet som regel endnu højere og vi oplever at der kommer en afstand mellem os og vores børn, hvilket ikke var hensigten.
Herunder har jeg samlet lidt værktøjer til at styrke relationen til dit barn.
5 værktøjer til at opnå en positiv relation til dit barn
- Hav altid fokus på kontakten først, jeg bruger denne ligning: KONTAKT-RELATION-SAMARBEJDE. Når kontakten til dit barn er god, styrkes relationen og der er større chance for at barnet/den unge gerne vil samarbejde.
- Vær personlig og tydelig i relationen, så dit barn ikke er i tvivl om hvad du mener. Sig JA når du siger JA og NEJ når du mener NEJ.
- Vær lydhør overfor dine børn og tag dig tid til at forstå hvad det egentlig er de siger.
- Anerkend dit barns følelser, også når det er de store og mere larmende udbrud. Følelser er en naturlig del af livet og for børn og unge er det helt naturligt at udtrykke, glæde, sorg, ked af det hed og vrede, nogle gange endda inden for 5 minutter...
- , det er dig der er den voksne og skal vise vejen. Hvis du er voldsom og skælder ud vil dit barn ofte gøre det samme.
