” Hvis jeg ikke gør, som du siger, så er det bare, fordi jeg har glemt, hvad du sagde”
Jeg er optaget af hvordan vi som forældre kan styrke vores børn på alle måder. En af dem er hvordan vi kan styrke vores børns selvfølelse. Et barn med en sund selvfølelse accepterer sig selv og oplever sig selv som god nok med alle de følelser og længsler hun har. Børns selvfølelse udvikler sig i samværet med os forældre gennem trygge og nære relationer.
I samtalen herunder gør Fia sin mor opmærksom på hvorledes skældud ikke gavner ens selvfølelse.
Samtalen er gengivet fra en blog af Petra K. Lindgren, som også er forfatter til bogen ”Børns selvfølelse”
Fia: Mor, der er noget, jeg vil fortælle dig … Jeg vil altid elske dig!
Jeg: Og jeg har noget, jeg vil fortælle dig. Jeg vil altid elske dig! Der er noget, jeg har tænkt på min skat … Elsker du også dig selv?
Fia: For det meste gør jeg. Men når du skælder mig ud, har jeg svært ved at elske mig selv.
Jeg: Det må du gerne fortælle mig mere om
Fia: Jo, når du snakker til mig med en vred stemme, så føler jeg mig dum, og når jeg føler mig dum, er det svært for mig at elske mig selv.
Jeg: Hvad ville du ønske, jeg gjorde i stedet for at skælde dig ud?
Fia: Du ved nok, når du synger, mor, og jeg beder dig om at være stille? Og du så er stille et øjeblik og så begynder at synge igen?
Fia: Sådan er det også for mig, mor. Hvis jeg ikke gør, som du siger, så er det bare, fordi jeg har glemt, hvad du sagde. Hvis jeg for eksempel går ind på mit værelse om morgenen for at hente mit tøj, og jeg ikke kommer ud igen. Så behøver du ikke at være vred på mig, for jeg har bare glemt, at jeg skal hente mit tøj, fordi jeg finder noget andet sjovt inde på mit værelse, som jeg begynder at lege med.
Så handler det om, at du skal sige det til mig på en rar måde.
Jeg: Tak, fordi du fortæller mig det. Jeg synes, det er godt, at du fortæller mig, hvordan jeg kan blive en bedre mor, for jeg elsker dig, og jeg ønsker at være så god en mor, som jeg kan.
Hvordan lytter du til det dit barn siger? Er du imødekommende og møder hende ligeværdigt? Eller er du dømmende, befalende eller ligefrem truende?
Kan du nikke genkendende til nogle af de nedenstående sætninger?
Er du truende?
”Hvis ikke du tager tøj på nu må du ikke se iPad i eftermiddag!
Er du dømmende?
”Man taler altså ikke med mad i munden!”
”Se nu hvordan du gjorde din lillesøster ked af det!”
Siger du det dit barn burde forstå?
”Helt ærligt, du er 5 år, du burde da kunne forstå en besked”
”Nu har jeg bedt dig rydde op på dit værelse SÅ mange gange og det er stadig ikke gjort”
Stempler du dit barn?
” Helt ærligt, du er bare for langsom”
”Hvor er du altid klodset
Er du befalende?
”Du cykler ikke uden cykelhjelm, det forbyder jeg dig!”
”Du skal ikke drikke når jeg har sagt du ikke må”
De ovenstående sætninger vil, som oftest, være nogle vi selv har hørt da vi var børn og nu kommer de så ud af vores egen mund. Nogle gange har vi reflekteret over dem, men de fleste gange bliver de sætninger sagt uden filter. Vi får skældt ud uden at vi har tænkt over, hvad det egentlig er vi vil sige til barnet. Ovenstående er ikke med til at styrke dit barns selvfølelse.
Men hvad er det så vi kan sige i stedet?
Prøv at fortæl hvad du ser og bliv nysgerrig på dette
”Jeg kan se du endnu ikke har taget dit tøj på, har du mon brug for hjælp?”
Her føler dit barn sig mødt samtidig med at der bliver tilbudt hjælp.
Sig tingene i dit eget personlige sprog
” Jeg vil gerne have at du rydder op på dit værelse i løbet af dagen”
Husk at her betyder tonen meget, siger vi det alligevel i en hård og bebrejdende tone, virker det ikke imødekommende for barnet.
Vær åben overfor det dit barn siger og husk, der kan være forskellige løsninger!
”Jeg kan mærke jeg bliver ret nervøs, når du cykler uden cykelhjelm. Gad vide om der er en måde hvorpå vi kan finde en sikker metode at køre på cykel, hvad tænker du selv?”
Her melder du dine egne følelser ud, samtidig med du er åben overfor andre løsninger, hvilket især teenagere er glade for, da de ofte selv har en ide om hvordan tingene skal løses.
Og, så er det vi kommer til at skælde ud alligevel og sige alt det forkerte. Men da er det godt at have en bevidsthed om at;
Vi alle begår fejl
At vi alle vil vores børn det bedste
At det tager tid at lære noget nyt
Det er muligt at reparere baglæns når vi har sagt ting vi fortryder, dette kunne lyde således:
" Ved du hvad, det jeg sagde før var alt for hårdt. Det jeg egentlig ville var at sige du skulle rydde op på dit værelse"
